|
|
• |
Landspokalturneringen
kvartfinale kvinder
FCK-Randers HK 24-32 (10-17) |
• |
Randers HK: Chao Zhai
12, Kathrine Munch 6, Lene Tønnesen 5, Tanja
Milanovic 4, Steluta Luca 1, Laura Danielsen
1, Lisa Rasmussen 1 og Thea Hougesen 1. |
• |
FCK: Mette
Vestergaard 5, Lene Tobiasen 5 og Camilla
Thorsen 5. |
• |
Stillinger undervejs:
0-4, 10-9, 10-17, 12-22, 20-23, 20-27 |
|
|
|
Dermed kan Randers HK-spillerne formentlig allerede begynde
at glæde sig over en billet til de europæiske turneringer
næste år, da det må formodes, at både Viborg HK og Ikast/Bording
sikrer sig EC-adgang via deres placering i den hjemlige liga.
For Randers HK blev der tale om et glædeligt gensyn med
Frederiksberghallen, idet de jyske gæster allerede fra kampens
start tog teten, og aldrig for alvor overlod initiativet til
FCK.
Randers havde dog midt i begge halvlege en længere dårlig
periode, hvor hjemmeholdet fik lov til at komme tilbage i
kampen, men spænding blev der aldrig tale om.
Stærkt forsvar
Som så ofte tidligere var det Chao Zhai som overstrålede alle
på banen med mange flotte detaljer og hun blev suveræn
topscorer med 12 mål.
Og man kunne ikke se, at hun netop var hjem efter en hård
OL-kvalifikation med det kinesiske landshold.
Men som sidste gang Randers HK gæstede løvernes hule, var
det primært i forsvaret, at sejren blev grundlagt, og igen
efter fornemt spil af tyske Christine Lindemann i
Randers-målet.
Hun havde kigget hjemmeholdets skytter ud, og hendes "redningsarbejde"
blev gjort nemmere af gode randrusianske parader og tacklinger.
Efter 19 minutter af første halvleg fik FCK kontakt ved
9-10, efter en randrusiansk svaghedsperiode, men værterne
scorede ikke yderligere før pausen og gik ud til anden halvleg
nede med 10-17.
Træner Morten Atrvidsson følte at Randers havde ganske godt
fat i FCK gennem hele kampen, men ti minutter før tid, da
hjemmeholdet for anden gang havde hentet syv mål på kort tid,
brugte han en time out til at få spillerne tilbage på sporet
og fra 20-23 gik gæsterne til 20-27.
Flot af Munch
Spillemæssigt var der flere ting at glæde sig over, og på en
dag, hvor Steluta Luca ikke var skarp, glædede Morten
Arvidsson sig over at Kathrine Munch viste ny fremgang og
scorede seks mål.
- Hun spillede en flot kamp, og var mere udfordrende i sit
spil.
Der var også ros til Tanja Milanovic, som gjorde det godt i
bagkæden, mens Tatiana Silitch var omdrejningspunktet i
forsvaret.
Pokalsejren over FCK markerede starten på et tæt program.
Allerede søndag skal Randers HK møde Sønderjyske HK på debane.
Næste onsdag gælder det Aalborg DH ude, inden ugen sluttes af
med KIF Kolding i Randershallen.
|