Homepage

 

News

Stationen

Privat

Handball DK

Tipps und 
Techniken

Beachhandball

Leichtathletik

Tine turnt vor

Gästebuch

Autogramme

eM@il-Kontakt

Linkliste

 

Gesundheit

Copyright

Håndbold: Seks kampe på ti dage

Sidste år var Randers HK på træningslejr i Kina, hvor Chao Zhai var på hjemmebane. I år er Christine Lindemann på hjemmebane, når ligamandskaber er på træningslejr de kommende ti dage i Tyskland. Foto: Lars Rasborg


Midt på formiddagen i dag sætter hele Randers HK's førsteholdstrup kurs mod Oldenburg i Tyskland og godt en uges træningslejr. Med sig har holdet en god ballast i form af tre sejre i træningskampe mod henholdsvis Horsens HK, SK Århus og Ikast/Bording, og allerede i aften står den fjerde træningskamp på programmet, når randrusianerne ankommer til Oldenburg, hvor spillerne skal møde det lokale ligahold.


  Fakta
Der venter de 18 spillere og seks ledere fra Randers HK ti hektiske dage i Tyskland.
Træningskampe:
Torsdag: 19.30 Oldenburg-RHK
Søndag: 18.30 Trier-RHK
Onsdag: 18.30 Giessen-RHK
Fredag: 17.00 Nürnberg-RHK
Lørdag: 18.00 Leipzig-RHK
Søndag: 11.00 Dortmund-RHK
Ud over de 18 spillere i truppen deltager massør Rene From, holdleder Inge Rønne, seniorkoordinator Knud Rasmussen, fysisk træner Mogens Christensen, assistenttræner Heine Sørensen, cheftræner Morten Arvidsson.

Cheftræner Morten Arvidsson understreger da også, at der bliver tale om alt andet end ti dages ferietur, når spillerne skal opleve målvogter Christine Lindemanns hjemland, præcis som det var tilfældet da RHK-truppen sidste år var på besøg i Chao Zhais hjemland Kina.

- Det er et meget hårdt program, men det havde vi også succes med i 1998, da vi var i Østeuropa, siger cheftræner Morten Arvidsson.

To profiler skadet
To mindre skader ødelade dog lidt af afrejsestemningen hos Morten Arvidsson, idet hverken Steluta Luca eller Tanja Milanovic har udsigt til at spille med i de første træningskampe i Tyskland. Luca er ude på grund af en forstrækning i låret, mens Milanovic har forstuvet en finger.

Hovedopgaven lige nu er hurtigst muligt at få integreret den nye duo på holdet, og set i det lys kunne skaderne ikke komme på et meget mere uheldigt tidspunkt.

Morten Arvidsson vælger dog at se på situationen fra en mere konstruktiv vinkel, idet han med rumæneren og jugoslaven ude af billedet får mulighed for at prøve nogle af de andre spillere i bagkæden.

- Det er vigtigt at holde spillerne i gang på deres sekundære pladser, siger Randers-træneren.

Dermed sigter han til, at anfører Laura Danielsen formentlig har udsigt til mere spilletid på sin gamle plads som playmaker, mens unge spillere som Christina Iversen, Sussi Nielsen og Thea Hougsen får mere plads til at prøve sig af som bagspillere. Alt samme noget som gør holdet bedre rustet, den dag der opstår eventuelle skader hos holdets bærende profiler, når der står vigtige point på spil.


Ud over en masse træningstimer bliver der tale om store sportsligt udfordringer i form af kampe mod de regerende tyske mestre Trier og favoritten til at hente guldet i den kommende sæson Leipzig.

Ved siden af håndbolden bliver der dog også tid til at lege turister i hjertet af Tyskland, og Morten Arvidsson glæder sig ikke mindst til at opleve området omkring Trier, hvor der er planlagt en sejltur på floden Mosel med udsigt til de gamle middelalderborge, som har været med til at tegne den tyske historie.

- Vi har lagt turen så vi kommer til mange flotte og meget forskellige steder, og vi har haft stor glæde af Lindemanns tyske kæreste, som har været med til at åbne mange døre for os.

Allerede fredag sætter RHK-bussen kurs mod Trier, hvor holdet har base frem til tirsdag. Næste destination er Lauterbach, hvor der ud over opvisningskamp bliver mulighed for at besøge et lokalt bryggeri, og hvor spillernes smagsløg ved et aftenarrangement bliver udsat for de lokale kulinariske specialiteter.

For at få det hele til at hænge sammen har spillerne udsigt til en hel del kilometer i bussen, og det skal alt sammen være med til at sammentømre truppen, inden sæsonstarten i september.

De sidste dage fra fredag til søndag tilbringer Randers HK således i Leipzig, hvor der står tre kampe på programmet, inden bussen igen sætter kurs mod Danmark.

 
© Randers Amtsavis, Lagt på nettet den 07. august 2003

Randers Amtsavis